Det skal være slut med ulovlig hundehandel!

IMG 2446 1

Jagten på ulovlige hvalpefabrikker og illegal import af hunde skydes i gang

”At der findes skruppelløse hundehandlere, der vil tjene penge på at behandle dyr så ansvarsløst, som vi med alt for hyppige mellemrum er vidne til i medierne, er rystende, og skal stoppes. Jeg har derfor bedt Fødevarestyrelsens Veterinærrejsehold gennemføre en kontrolkampagne, så vi kan få fat i lyssky hundehandlere”, siger miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen.
Se videoen fra Miljø- og Fødevareministeriet HER

Som en del af DOSO støtter Dansk Dyreværn Århus selvfølgelig op om denne kampagne. Igennem tiden har vi selv haft hvalpe som enten var blevet kasseret, i ordets bogstaveligste forstand, fordi de var for syge til at sælge (og tjene penge på).

Hvem husker ikke de to Grand Danois-hvalpe vi fik ind 2. juledag 2014?
De var dumpet i en papkasse, smidt ud fordi deres ben var for deforme og skæve til salg.

Hvalpene - der kom til at hedde Lotte og Lunte - var igennem lange behandlingsforløb pga. deres benstillinger.
Især Luntes ben så frygtelige ud, og han gik med skinner af forskellig slags i lang tid, før de var rettet op og han kunne formidles. De blev røntgenfotograferet hos dyrlægen, og der var heldigvis ikke nogle varige knogleskader. Deres benstilling skyldtes simpelthen fejl- og underernæring fra en kynisk hundehandler.

Screen Shot 2017 10 05 at 10.41.37
shutter speed 1
shutter speed1 1