Vi har brug for din hjælp


GetAttachmentThumbnail

Hver eneste sommer bliver vi væltet omkuld af drægtige katte, missemødre der har født ude i naturen, moderløse killinger fundet rundt omkring, og ikke mindst killinger med og uden mødre i papkasser.
Måske er de løbet væk og kan ikke finde hjem, måske er de blevet smidt ud pga. ferie, eller måske havde man bare ikke penge til en morkat med et kuld killinger...

Sandheden er, at det bliver vi heller ikke ved med at have.
Killingesæsonen kommer aldrig bag på os, den kommer hvert år, men det er altid en kæmpe udskrift fra vores side. For hver kat der kommer igennem internatet, bliver der brugt mindst 2500 kr.
Allerede nu har vi over 70 killinger + deres mødre ude i pleje, og vi kæmper fortsat for at redde alle dem, der kommer til os, ej at forglemme alle de herreløse voksne katte vi hjælper videre.
Vi er ildsjæle, der lever af donationer - og nu har vi brug for din.


 

Se vores indsamlingsvideo her


I sidste måned modtog vi 4 killinger, der var reddet ind fra vejkanten. Finder havde tidligere set morkatten, og hun så ikke for godt ud. En dag da morkatten var væk, kom finder ud til os med killingerne. Faktisk var der en 5. killing, men efter råd og vejledning på internettet, valgte han i bedste mening at beholde den derhjemme, uden vi vidste det, selvom den ikke var gammel nok til at komme fra sin mor. Han fortsatte med at holde øje med missemor, og to dage senere blev hun indfanget og genforenet med sine killinger.
I mellemtiden var de 4 killinger blevet sat sammen med en anden lille killing, som havde forvildet sig ud på motorvejen. Den tog missemor heldigvis til sig som en af sine egne  

Dagene gik og de små fik flere og flere kræfter, men missemor så stadig sølle ud. I mellemtiden kom finder tilbage med den killing, som han havde beholdt derhjemme, nu vidende om at det nok var bedst for den at voksne op med mor og søskende.
Vi forsøgte at sætte killingen sammen med de andre, men missemor ville ikke acceptere den. Den blev sat sammen med en anden enlig killing, og de trives fint i hinandens selskab.

Men noget var galt med missemor... I løbet af en uges tid begyndte hendes form at ændre sig, hun tog ikke på og hendes vejrtrækning blev overfladisk.
Vi sendte hende over til dyrlægen, klar til at sætte ind med hvad der skulle til for at hjælpe hende. Der blev taget røntgen, og meldingen var nedslående: Hun havde lungebetændelse, samt væske i både lunger og bughule. Der var ikke noget at gøre for hende - hun var kommet til os for sent og stod ikke til at redde
Dyrlægen tog en blodprøve og testede for katteaids og katteleukæmi, hvilket kan smitte fra mor til killinger - heldigvis var hendes test negativ, og killingerne kan dermed få en chance for et godt liv.

Nu er de nedstemte, moderløse, og fuldstændig uforstående overfor hvor deres mor er og hvad der er sket med hende...
De har brug for din hjælp.

Denne historie og denne indsamling er til fordel for dem.
Dem og alle de andre killinger, som vi skal redde og hjælpe videre denne sommer.

Støt dem på MobilePay 41 91 96 84. Mærk din donation "KILLINGER" og beløbet går ubeskåret til dem.

Har du ikke MobilePay, kan du overføre din donation til os:
Danske Bank: Reg.nr. 3627 Konto nr.: 3631151957

Af hjertet tak