Falck stopper med kørsel af kæledyr

Falcks abonnement til transport med dyr ophører!

Falck oplyser, at de pr. 1. april 2017 ophører med at tilbyde deres kunder det såkaldte “dyreabonnement”.


Abonnementet har været tilbudt til dyreejere, så de ved akut sygdom havde mulighed for at få transporteret deres kæledyr til dyrlæge eller pension ved indlæggelse. Ifølge Falck skyldes det, at det ikke var økonomisk rentabelt.

Så fra 1. april 2017 henvises kunderne til at benytte taxa i stedet. Er du en af de kunder, der bliver ramt af den ophørte ordning, så skal du ikke fortvivle. Taxa tager gerne kæledyr med, blot det oplyses ved bestilling af vognen, at der skal dyr med.

falck