Pas på kaninen i vinterkulden

Vejret er blevet koldere – og det har stor betydning for kaninerne. Hvis du har en udekanin, skal den ikke direkte sættes ind i stuen og bo, men gradvist vænnes til en højere temperatur. De kan sagtens bo udenfor hele året. Dog skal du sikre dig, at den har et isoleret hus, hvor der er ly for vind og vejr. Og hvis du har en indekanin, skal den ikke sættes udenfor og bo. Kaniner er nemlig meget følsomme overfor store temperaturændringer. De sætter deres pels efter, hvordan temperaturen er. Her på internatet betyder det også, at vi i øjeblikket ikke formidler kaniner ud i hjem, hvor de skal gå udenfor i vinteren. Vi tager i øjeblikket heller ikke kaniner ind, som har været udekaniner.

Læs mere...

Vores arrangementer i efteråret 2019

Vi er desværre nødt til at aflyse tre arrangementer i efteråret:

  • Åbent Hus den 13. oktober
  • Hundemarch den 9. november
  • Julemarked den 1. december

Vi har haft og har stadig meget travlt med alle de mange katte, vi har modtaget i de senere måneder, og vi må erkende, at vi ikke har ressourcerne til at afholde de ellers tidligere annoncerede aktiviteter.

 

Vi håber på jeres forståelse! - TAK

 

Læs mere om de mange katte vi har travlt med på TV2 Østjylland:

 

Støt os


Bringer sorte katte ulykke?

Sort kat

Der findes mange myter og folketro. En af de mest velkendte er, at sorte katte bringer ulykke. Praktiseringen af myterne er ikke et problem i sig selv, men det skaber en uhensigtsmæssig forudindtagelse over for de sorte katte. 

En tung sort sky af skyld hænger i et vidst omfang over hovedet på de sorte katte. I det gamle Egypten blev katte af alle farver anset som hellige dyr og blev tilbedt som guder. Men med kristendommen kom også dæmoniseringen af katte. De kristne frygtede katten, som modsat andre dyr kunne se og jage i mørke. Med en sådan evne mente man, at katte stod i ledtog med hekse og djævle. Særlig slemt var de sorte katte, fordi farven sort forbindes med død og ulykke. 

Vi skal mange hundrede år tilbage i tiden, for at finde oprindelsen af myterne. Dengang døde mange mennesker, uden at man vidste hvorfor. Det var en tid, hvor man troede på hekse, djævle og andre overnaturlige væsener. Det er ikke så mærkeligt, at folk havde brug for lidt overtro og magi i hverdagen, der kunne beskytte dem mod ulykke, og i stedet bringe dem held. Man fandt derfor på en række ritualer, der kunne beskytte en mod det onde. 

Læs mere...

Sådan tager du ansvar for din kat

Hvert år kommer tusindvis af katte i overskud. De heldige bliver afleveret på landets internater, mens de uheldige bliver efterladt i vejkanten eller skoven. Med Kattens Uge 39 sætter vi fokus på, hvordan du tager ansvar for din kat.

 

I anledningen af Kattens Uge 39, har Den Danske Dyrlægeforening sammenfattet katteejerens 9 bud til, hvordan man tager ansvar for sin kat. Dyrlæger oplever en stigning af indleverede katte, som mangler en ejer, samt katte, der er tilskadekomne og har brug for hjælp - men som ingen vil kendes ved. De katte, vi får ind på internatet er ofte killinger, fundet af tilfældige forbipasserende eller indleveret af deres ejere, som ikke ønsker dem.

 

Forbered dig på at få en kat

Der er mange ting at tage stilling til, før du vælger at få en kat. Du skal overveje om du har tiden til at tage dig godt af den, om du har råd til foder, kattegrus, neutralisation, mærkning, vaccinationer og uforudsete dyrlægeregninger. Du skal også huske på, at en kat kan blive 20 år gammel, kan du tage ansvar for den så længe?

 

Læs mere...

Har katte ni liv?

Myten om at en kat har ni liv har gennem flere hundrede år skabt unødvendig pinsel og lidelse for katte verden over. 

 

Siden tidernes morgen har vi fået fortalt, at katte har ni liv. Det kommer nok ikke som nogen overraskelse, at det blot er en myte. Men hvor myten stammer fra, er usikkert. Myten stammer formodentligt fra kattens evne til at overleve fald fra store højder, og delvis fra gamle ordsprog.

 

Kattens evne til at overleve

Der er flere grunde til, at katte oftest overlever fald, som er dødelige for mennesker. Den første grund er, at store dyr falder tungere end små. Den anden grund er, at katte har et fantastisk ligevægtsapparat, som betyder, at de meget hurtigt kan vende sig med alle fire ben nedad. Katte er også eksperter i at skjule, at de har ondt og kan overleve under barske forhold.

 

Læs mere...