Besøg af miljø- og fødevareministeren

IMG 6583
Mandag den 4. marts 2019 havde vi besøg af miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen, der i selskab med vores protektor Dennis Knudsen fik en rundvisning på internatet.
Vi er meget glade for at være i dialog med den ansvarlige for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd. En god dialog mellem det politiske og det praktiske er afgørende for udviklingen på området.

Besøget gav anledning til en snak om den nye hundesmileyordning og alt hvad der rører sig på dyrevelfærdsområdet. Vi fik desuden talt om etableringen af Pet Welfare Summit som vi hos Dansk Dyreværn Århus lancerer i forsommeren 2020. Pet Welfare Summit vil blive et årligt forum hvor eksperter, forskere og dyreelskere kan diskutere udviklingstendenser, resultater mv. inden for kæledyrsområdet.
Vi håber, at miljø- og fødevareministeren vil tage godt imod initiativet og ser frem til at invitere til det første summit i 2020.

Læs mere...

Ny protektor for DDÅ

Kendisfrisør- og stylist Dennis Knudsen overtager stafetten fra Poul Thomsen og bliver ny protektor for Dansk Dyreværn Århus.

7D1L9533
Dennis har valgt at indtræde som protektor for at sætte fokus på det store arbejde foreningen yder. Han har et stort dyrehjerte og skal som repræsentant være med til at udbrede kendskabet til Dansk Dyreværn Århus.
Dennis er især kendt for sin profession som frisør, make up-artist og stylist, men han er også forretningsmand og kendt fra diverse danske tv-programmer.
Privat har han hundene Bella og Lady, der er henholdvis Mops og Bichon Havanais.

Vi har den store fornøjelse at have besøg af Dennis til udvalgte arrangementer på internatet og glæder os til et spændende samarbejde.

Idet vi byder velkommen til Dennis Knudsen, vil vi sige et stort og hjerteligt tak til Poul Thomsen, der har været protektor for foreningen i mere end tre år.

IMG 9706 1  Lady og Bella
Billeder af Finn Pedersen og Dennis Knudsen



Red Japans delfiner

sjd logo 1
Lad os rede hvaler og delfiner fra grotesk indfangning og slagteri i Japan. Læs mere og skriv under her:
Red Japans delfiner


70-års jubilæum og indvielse

Lørdag den 15. december 2018 fejrede vi Dansk Dyreværn Århus' 70-års jubilæum med indvielse af den nye bygning.
Borgmester Jacob Bundsgaard klippede det røde bånd og holdt tale, Peter Viskinde underholdt med musik og vores nye protektor stylist Dennis Knudsen lagde også vejen forbi.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at takke alle de fremmødte, der var med til at gøre dagen fantastisk.

Vi modtog mange fine gaver på dagen, som vi er meget glade for, bl.a. en video produceret af MobileVideo, givet af byggefirmaet Jytas. Klik på billedet for at komme til videoen.

7D1L9402 1


Prisregulering pr. 02.01.2019

Fra næste år er udleveringsgebyret på vores dyr følgende:

 Hund:

  • Vaccineret, sundhedsefterset, mærket og registreret: kr. 3000,-

 Kat:

  • Vaccineret, sundhedsefterset, neutraliseret, øretatoveret, registreret og orme- og loppebehandlet: kr. 1.200,-

 Fugle:

  • Undulater og kanariefugle: kr. 75,-
  • Parakitter og dværgpapegøjer: kr. 100,-
  • Øvrige fugle efter vurdering

 Marsvin og hamster:

  • Hamster: kr. 50,-
  • Marsvin: kr. 200,-
  • Neutraliseret hanmarsvin: kr. 1000,-

 Kanin:

  • Neutraliseret, VHD1- og VHD2-vaccineret: kr. 1200,-

Alle vores dyr er sundhedsefterset af vores dyrlæge inden udlevering.