Pas på kaninen i vinterkulden

Vejret er blevet koldere – og det har stor betydning for kaninerne. Hvis du har en udekanin, skal den ikke direkte sættes ind i stuen og bo, men gradvist vænnes til en højere temperatur. De kan sagtens bo udenfor hele året. Dog skal du sikre dig, at den har et isoleret hus, hvor der er ly for vind og vejr. Og hvis du har en indekanin, skal den ikke sættes udenfor og bo. Kaniner er nemlig meget følsomme overfor store temperaturændringer. De sætter deres pels efter, hvordan temperaturen er. Her på internatet betyder det også, at vi i øjeblikket ikke formidler kaniner ud i hjem, hvor de skal gå udenfor i vinteren. Vi tager i øjeblikket heller ikke kaniner ind, som har været udekaniner.