Har dit kæledyr brug for et tilskud?


Er pelsen trist, går dit kæledyr dårligt eller har dårlig mave? Så er det værd at overveje, om VetCur produkter kan understøtte dit kæledyrs helbred.

 

Ligesom mennesker kan kæledyr nyde godt af et tilskud af næringsstoffer, som hjælper med at stabilisere kroppens funktioner.

 

Hos Dansk Dyreværn Århus anbefaler vi og rådgiver om VetCur produkter. Produkterne er skræddersyet til særlige behov og tilfører vigtige næringsstoffer, som måske ikke er dækket af det foder, dit kæledyr får i det daglige. Produkterne kan understøtte processer i immun- og nervesystemet, i led- og bevægelsesapparatet og den hormonelle balance. Men det er vigtigt, at man får rådgivning om produkterne, inden man går i gang med at give dem til sit kæledyr.

 

Må ikke erstatte dyrlægebesøg

Dorthe Pedersen, som er veterinær ernæringsterapeut pointerer, at VetCur produkter ikke må træde i stedet for et dyrlægebesøg.

 

”VetCur produkter kan gøre rigtig meget, men har man et alvorligt problem med sit kæledyr, så er det vigtigt først og fremmest at søge hjælp hos dyrlægen og få stillet en diagnose. Med en diagnose i baghånden, kan vi rådgive om eventuelt VetCur tilskud, som kan forbedre dyrets livskvalitet,” forklarer Dorthe og fortsætter:

 

”Omvendt kan mindre skavanker som en trist pels, måske forbedres ved at tilføre VetCur produkter til kæledyrets foder.”

 

Økologi i højsædet 

Produkterne fra VetCur er produceret af så meget økologi som muligt. Produkterne består af en unik kombination af naturlige plantedele, som er opblandet i økologisk olie, sirup eller som pulver. Typisk får hunde tilskuddet som olie i foderet, mens katte får det som kapsler.

 

Få rådgivning

Du kan få rådgivning på dyreinternatet om, hvilke VetCur produkter der eventuelt kunne gavne dit kæledyr. Dorthe Pedersen, som er uddannet veterinær ernæringsterapeut, deler gerne ud af sin viden. VetCur produkterne kan du købe i vores butik på dyreinternatet i Tingskoven. Det kan også være en god idé at få analyseret dit kæledyrs foder, for at finde ud af, om det mangler noget. Det kan du booke her.