Det nye byggeri

IMG 8199 1Den 24. april 2018 tog vi første skridt mod vores nye bygning, der skal erstatte rækken af små huse med katte og smådyr, kaldet Dyrenes Hus, inden året er omme.

Formand Kalle Fisker og en landskabsarkitekt markerede denne dag træer til fældning og områder til midlertidig gennemgang for lastbiler, der skal kunne komme til i forbindelse med byggeriet.

 

IMG 8904 1IMG 8919 1Den nye bygning kommer til at rumme både katte og smådyr.
Den bliver delt ind i flere afdelinger så der kan lukkes af imellem forskellige arter og i tilfælde af sygdom.
Der bliver lavet et seperat rum til dyrlægetjek, så f.eks. de katte der bliver frustrerede over andre katte kan tjekkes i fred og ro uden at skulle flyttes for meget ud af de vante rammer.
Vi kommer til at kunne tilbyde meget bedre plads til endnu flere dyr.

Særligt kaninerne sker der store ting for, da de små bure kan skrottes fuldstænding og vi kommer til at indlogere dem i store løbegårde - præcis hvad vi ønsker de som minimum har adgang til i deres kommende hjem.

Desværre må vi som nævnt sige farvel til den fine række træer bag husene, men forhåbentlig kan de bruges som klatreredskaber i de nye udendørs løbegårde og aktivitetsrum.
Der er også planer for vores store græsareal og markområde, som skal blive til en spændende hundepark takket være en stor arv.


Det betyder også at de dyr der normalt bor i de små huse skal flyttes ind i nogle andre løsninger imens byggeriet står på, og at der kan blive lidt trængsel på gårdspladsen over de næste måneder, men vi lover at det kommer til at genere så lidt som muligt.

I dag den 4. maj 2018 blev det midlertidige "Dyrenes Hus" placeret på gårdspladsen. Tre fine, brede vogne med to rum og en fordelingsgangs i hver. To af vognene skal bruges til kattene, imens den sidste skal bruges til vores smådyr som f.eks. kaniner, marsvin og fugle.

Vi glæder os enormt meget til at kunne tilbyde vores dyr endnu bedre forhold, større bokse, aktivitetsområder, flere løbegårde og forhåbentlig endnu større trivsel.

Byggeriet forventes at kunne indvies i forbindelse med foreningens 70-års jubilæum, så sæt kryds i kalenderen den 15. december 2018, hvor vi holder et brag af en jubilæumsfest.