Gratis indlevering af dyr pr. 1. februar 2018

Facebook 1
Ingen fortjener at blive efterladt…

Derfor har vi valgt at gøre indlevering af dyr gratis pr. 1. februar 2018*

Vi oplever det for tit - katte, kaniner og andre smådyr, der efterlades i papkasser foran vores port, på rastepladser eller lignende. Hunde bindes til vores skilt i nattens mulm og mørke, så de først opdages, når den første medarbejder møder ind om morgenen.

Kæledyr lukkes ofte ud i naturen, hvor de må klare sig selv eller håbe på, at de findes og bringes til vores internat. Et tamt kæledyr kan på ingen måde klare sig selv i naturen.

 Uanset om det handler om pengemangel, skam eller noget helt tredje, så skal alle have mulighed for at aflevere deres dyr på ordentlig vis, så de ikke overlades til en uvis skæbne.

 Når dyrene indleveres af ejer, kan der videregives information om dyrenes adfærd og tidligere leveforhold, hvilket gør det lettere at finde et godt hjem til dem. På den måde undgår vi at sende dyr ud i hjem, hvor de ikke trives, fordi vi kender til deres baggrund og behov.

 Vi håber at dette nye tiltag vil komme mange dyr til gavn, så ingen skal overlades til sig selv.

 Dansk Dyreværn Århus


*se gældende regler for indlevering af dyr under fanen Dyreinternatet