Dyretestamente

kanin_laeserDyretestamenter: ved oprettelse af testamentet, kan man lade Dansk Dyreværn Århus overtage sit/sine kæledyr til videre formidling i forbindelse med dødsfald.

Det forudsætter naturligvis, at dyret/dyrene er raske og tjenlige til at skifte hjem. Om nødvendigt, sørger Dansk Dyreværn Århus for aflivning af dyret/dyrene hos foreningens dyrlæge.

 

Sikkerhedsservice

Denne service omfatter også sikkerhed for, at dyr i hjemmet kan overtages af Dansk Dyreværn Århus, hvis ejeren kommer ud for en ulykke, længerevarende sygdom eller hospitalsindlæggelse.

Hertil har vi udfærdiget dels et skilt til opbevaring et synligt sted i hjemmet samt et skema som fortæller om ejerens ønsker og dyrets behov i tilfælde af en nødpasning. Begge dele kan rekvireres ved henvendelse til foreningens sekretariat. Derudover får man et klistermærke til dør eller vindue samt et "visitkort", som fortæller at man har en sikkerhedsaftale og at der er dyr i hjemmet, som der skal tages vare på, dette kort bør man have på sig i tilfælde af pludselig sygdom eller ulykke.

Det er gratis at oprette sikkerhedsaftale med DDÅ hvis man er medlem - se gældende medlemspriser og bliv evt. medlem

Du kan kontakte administrationen på tlf.: 8733 4440 (tast 2) på hverdage mellem kl. 12.00 og 15.00, dog lukket onsdag eller send os en email: lene [SNABEL-A] ddaa [PUNKT] dk