Dinna fik hjælp

IMG 3171 1I marts blev Peter fra vores Hjælpetjeneste kaldt ud til en sag om en lille Amerikansk Cocker Spaniel, der ofte stod bundet udenfor. Den havde lang og meget filtret pels, og så brød den sig bestemt ikke om at stå der helt alene, hvorfor den gøede og hylede.
Peter tog en snak med ejeren, der indrømmende, at hun pga. psykisk sygdom ikke havde overskuddet til sin hund Dinna længere. Godt nok havde hun fået en til at lufte hende hver dag igennem det sidste år, men det var ikke en holdbar løsning og ændrede heller ikke på den filtrede pels, der har været rigtig smertefuld for hende at rende rundt med. Damen indvilligede i at overdrage Dinna til os med det samme, og Peter lovede at vi nok skulle sørge for et godt hjem til hende.
Han blev fortalt, at hundelufteren faktisk var i gang med at finde et nyt hjem til Dinna. Vi fik deres oplysninger, men i sidste ende måtte det være op til os, om de kunne tage hånd om hende. Peter kørte afsted mod internatet med den lille pelsbunke af en hund.


På internatet blev det hurtigt besluttet, at Dinna skulle over til dyrlægen med det samme, for den filtrede pels skulle væk så hurtigt som muligt. Da pelsen kom af kunne vi se, at hun var lige til den tynde side og havde rigtig grimme ører. Huden var helt fortykket under de store mængder pels, og der gemte sig en slem øregangsbetændelse. Hun fik straks dryppet ører og blev startet op i behandling med medicin. Hvis ikke det kunne hjælpe på ørene, så var sidste mulighed at lægge hende i fuld narkose og få renset dem op.

IMG 3173 1De første par dage på internatet var svære for Dinna. Der var ingen tvivl om at hun havde savnet mere menneskelig kontakt end hun var blevet tilbudt, og hun var lykkelig for at have så mange mennesker om sig, der ville nusse og hygge. Øredrypningen brød hun sig ikke om, men det måtte jo gøres, hvis vi ville undgå narkosen.

Et helt andet problem var dog Dinnas adfærd, der bar tydelige præg af at være blevet “efterladt” i snor udenfor. Hun havde voldsom seperationsangst, og så snart der blev lukket en dør, eller man gik fra hende, kradsede hun febrilsk på døren og begyndte at hyle og jamre. Det var absolut ikke sjovt for hende at stå i boks, og det påvirkede hende så meget, at hun næsten stoppede med at spise - slet ikke godt for en hund, der i forvejen godt kunne tåle et par kilo ekstra på sidebenene.

I dagtimerne var Dinna på kontoret hos Rune og Kimie i administrationen, men så snart det blev fyraften, og hun skulle tilbage i boksen, blev hun helt ulykkelig igen.
Selv på kontoret brød hun sig ikke om, når nogen gik, og selvom der sad andre ansatte i administrationen, gav hun sig til at hyle hvis f.eks. Kimie forlod kontoret.
Flere gange måtte hun tages under armen, hvis Kimie skulle ned på internatet for at overbringe en besked, simpelthen for at undgå at sætte Dinna i den situation, hun havde det så svært med.
Heldigvis fik Maria, der er en af vores timelønnede, mulighed for at tage hende med hjem i pleje over de næste par uger.
Det første døgn gik med uro og alverdens hvalpenykker, men Dinna nød uden tvivl trygheden og tosomheden, da der endelig kom lidt ro på.

IMG 7856 1I mellemtiden havde vi taget kontakt til de mennesker, hundelufteren havde snakket om, og de kørte et godt stykke vej for at møde søde Dinna og få en snak med personalet om, hvad en hund som hende ville kræve. De kunne tilbyde hende masser af plads på gården, søde børnebørn og et minimum af alene tid. Det lød alt sammen helt perfekt, og det blev aftalt, at de kunne hente hende efter endt behandling af ørene.

Der var forbedring ift. øregangsbetændelsen, men Dinna spiste stadig ikke ret meget. Det var kun nogle enkelte typer dåsemad, vi kunne lokke i hende, hvilket resulterede i dårlig mave, og dermed måske også endnu mindre lyst til at spise. Som om øregangsbetændelse og diarré ikke var nok, så fik det stakkels lille pus også raget både øjenbetændelse og begyndende cherry eye til sig. Cherry eye er en øjensygdom, som den Amerikanske Cocker Spaniel er ekstra eksponeret for.

IMG 7407 1Det udskød planerne for afhentning af Dinna yderligere. Dyrlægen bad os dryppe hendes øjne dagligt, og der blev bestilt tid til operation af hendes cherry eye. Efter noget tid begyndte det dog at blive problematisk for Maria at have Dinna i pleje, fordi seperationsproblemerne blev enormt hæmmende for Marias dagligdag, og al kørslen frem og tilbage til internatet, når Maria skulle på arbejde, var meget stressende for Dinna.
Vi undersøgte mulighederne for, om de kommende ejere måske selv kunne køre hende til dyrlægen på operationsdagen, selvom de havde lidt af en køretur.
Det var de heldigvis med på, og den efterfølgende sygepleje lod de sig heller ikke skræmme af.

Dinnas øjenoperation gik heldigvis godt, og nu krydser vi alt for, at stakkels Dinna ikke skal igennem mere, men får et fantastisk liv hos sin nye familie - det har hun i den grad fortjent!