Fradrag for dine bidrag

Der er skattefradrag for alle bidrag til humanitære organisationer godkendt efter Ligningslovens § 8 A på op til kr. 16.300,- om året.
Det er de humanitære organisationer, der indberetter beløbet til SKAT, når året er gået.
Vil du gerne have fradrag for dine bidrag, skal vi bruge dit CPR-nummer til indberetningen til SKAT.

Har du bidraget på MobilePay 95 133, skal vi udover dit CPR-nummer også have dit mobil nr.

Sådan gør du
Oplys dit CPR-nummer til DDÅ via denne sikrede formular og vi sørger for resten. Eller ring til os allerede i dag på tlf. 8733 4440 (tast 2) imellem kl. 10 og 12 (dog lukket onsdag). Så er du nemlig sikker på at dine bidrag kan trækkes fra allerede fra i år.

Sådan gør vi
En gang om året trækker vi så oplysninger ud af vores system og indsender dem til SKAT.
Alle disse personlige oplysninger, som vi har på hvert enkelt medlem/støtter, bliver naturligvis behandlet fortroligt. Når vi har indtastet dit CPR-nummer i vores system, er det kun det administrative personale, som via en særlig kode kan se CPR-nummeret.

Vil du ikke have fradrag
Ønsker du ikke dit bidrag indberettet til SKAT, behøver du ikke at oplyse os dit CPR-nummer, dog mister du samtidig retten til fradrag.

Kontingent giver ikke fradrag
Det er ikke muligt at fratrække kontingentet på din selvangivelse. Udelukkende de frivillige bidrag.