Bliv plejefamilie

IMG 2744 1
Hvert år får vi rigtig mange drægtige missemødre og moderløse killinger ind, og uden vores plejefamilier ville en killigesæson slet ikke kunne fungere. Missemødrene stresser ofte over de andre katte på internatet, og en boks bliver hurtigt for lille til en kattefamilie - der er man som plejefamilie guld værd!

Vi søger altid nye plejefamilier der kunne tænke sig at have killinger boende til de er 12 uger gamle og klar til at flytte hjemmefra.

Som plejefamilie har man killingerne og deres mor boende som en del af familien. Det er vigtigt at de vokser op med hverdagens lyde og rutiner, så de bliver godt rustet til at flytte ud i deres nye hjem.

At være plejefamilie er ulønnet, men internatet står for al forplejning (foder, kattesenge, håndklæder, kradsetræer, kattegrus, legetøj osv.) under plejeperioden, så alt du skal gøre er at nusse, kæle og socialisere de små, så de kan sendes videre i livet med høj haleføring.

Det er et krav, at man som plejefamilie har bil eller hurtig adgang til en, i tilfælde af akut dyrlægebesøg. Ligeledes skal killingerne også afhentes og afleveres i bil, så de ikke skal transporteres i længere tid end højest nødvendigt ved eksempelvis offentlig transport eller til fods.
Screen Shot 2017 10 20 at 16.31.40
Hvis det kunne være noget for dig, så tilmed dig endelig.
Skemaet kan også findes HER, printes ud og afleveres personligt på internatet.

Vil du høre mere, er du velkommen til at kontakte os på dyreinternat [SNABEL-A] ddaa [PUNKT] dk eller telefon 8733 4440 (Tast 1).