Marts 2010
Af dyrlæge Mette Markert
I starten af september 2009 blev der slået alarm på Fyn: flere hunde var blevet testet positive for den stærkt smitsomme diarresygdom parvovirus.
Parvovirus er kendetegnet ved en vandig eller blodig diarre, der lugter voldsomt. Derudover ses opkast, feber, nedstemthed og manglende appetit. Efter ganske kort tid får hunden væskemangel pga. opkast og diarre. Parvovirus nedbryder tarmvæggen, så bakterier fra tarmen i værste tilfælde kan komme ind i blodbanen eller ud i bughulen - begge dele giver alvorlige betændelsestilstande. Hos helt unge hvalpe, der bliver smittet i livmoderen, eller de første 8 leveuger, kan ses hjertemuskelbetændelse, men denne form er sjælden, da de fleste tæver er vaccinerede og overfører immuniteten til hvalpene.
Man kan ikke helbrede parvovirusdiarre, men udelukkende give støttende behandling i form af væske i drop, antibiotika og kvalmestillende. Kommer hunden i støttende behandling er chancerne for overlevelse gode, forudsat der ikke er sket spredning til blodbanen eller bughulen. For helt unge hvalpe, og hunde der i forvejen er svækkede, kan parvovirusdiarre være dødelig.
Inkubationstiden (dvs tiden fra hunden bliver smittet, til den viser symptomer) er 3-12 dage, men hunden kan begynde at smitte allerede på dag 3, dvs før den selv er blevet syg. Virus smitter direkte fra hund til hund eller via omgivelserne i form af dråber med virusholdigt afførring eller opkast. Selv efter at hunden er blevet rask, kan den smitte i op til 3 uger. En hund, der er testet positiv for parvo, skal derfor holdes isoleret fra andre hunde, og luftes et sted, hvor andre hunde ikke kommer.
Efter et parvovirus angreb er det vigtigt at få gjort rigtig grundigt rent. Virus kan overleve i miljøet i månedsvis og er resistent mod flere almindelige desinfektionsmidler. Netop fordi virus er så sejlivet, er den bedste metode til at begrænse et udbrud, at vaccinere alle hunde, der har været i kontakt med den syge hund, og isolere den (og dens afføring) fra uvaccinerede hvalpe og syge dyr.
Det er især hvalpe, der bliver ramt, men alle hunde kan blive smittet. Typisk rammer parvovirus i den sårbare periode fra 6-12 uger, hvor antistofferne fra tæven begynder at forsvinde, men inden hvalpen er beskyttet af sine egne vaccinationer.
Af denne grund vælger mange opdrættere, at lade hvalpene vaccinere mod hundesyge og parvovirus allerede ved 6 ugers alderen.
Parvovirus indgår i det almindelige vaccinationsprogram, som det anbefales, at alle hvalpe får i 8-16 ugers alderen. Efter revaccination i 1 års alderen holder parvovaccinen i ca. 2 år.
Som alle andre vira kan parvovirus mutere, derfor er vaccination mod parvovirus ikke en garanti for, at hunden ikke bliver syg, men en vaccineret hund vil få et langt mildere forløb end uden vaccinen.
Parvovirusdiarre er et eksempel på, hvorfor det er så vigtigt at få sin hvalp vaccineret og være en smule kritisk i, hvor man køber sin hund. Ulovligt importerede hunde fra især Østeuropa er sjældent vaccinerede, og chancen for at få en syg hund er desværre stor.
Er din voksne hund vaccineret indenfor de sidste 2 år behøver du ikke være så bekymret for parvovirus, men får den pludselig voldsom diarre og opkast anbefales det selvfølgelig at søge dyrlæge - der kan jo være mange andre ting i vejen.
